TV der bevæger dig

Tulip tilbagekalder grillpølser

Tulip har tilbagekaldt 670 pakker grillpølser. Der kan ved en fejl være komme ost i dem...

Tulip tilbagekalder 670 pakker Steff-Houlberg grillpølser, fordi der kan være ostepølser i pakkerne. Pølserne kan give gener for folk med mælke-allergi.

Tilbagekaldelsen skyldes, at der på grund af en menneskelig fejl kan være ostepølser i nogle af pakkerne med almindelig grillpølser, og det betyder, at forbrugere med mælkeallergi skal undgå produktet.

- Vi har opdaget fejlen i forbindelse med vores rutinemæssige kontrol, hvor vi har konstateret, at vores tal ikke stemmer 100 procent.

- Derfor vælger vi som en sikkerhedsforanstaltning at tilbagekalde 670 pakker grillpølser, hvor der er risiko for, at der kan være ostepølser i pakkerne. Tulip beklager fejlen.

Pølserne er produceret 16.07.2013 og 17.07.2013 og er mindst holdbar til 15.08.2013 og 16.08.2013

- Det er selvfølgelig en meget beklagelig fejl, og på baggrund af episoden har vi lavet ændringer i produktionen, der betyder, at de ansatte får endnu nemmere ved at skelne mellem produkterne i fremtiden, siger kvalitetschef i Tulip Michael Larsen

Pølserne er udelukkende solgt i Bilka og Føtex, og forbrugere, der ikke lider af mælkeallergi, kan trygt spise produktet, men kan også vælge at levere varen tilbage til den butik, hvor den er købt, oplyser Tulip.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden