Lystfiskerne har fanget katastrofalt få laks i år. Der er ind til nu kun fanget 30 Varde-laks - mod 451 sidste år, skriver jv.dk.
Den store bestand af spættede sæler i Vadehavet får - sammen med skarven - skylden for at æde løs af Varde-laks. Den spættede sæl er fredet og beskyttet af EU's habitats direktiv og Bern-konventionen.
Og få laks giver færre lystfiskere - og færre overnatninger.
- Det er en dårlig historie. Og når det står så grelt til med Vardelaksen, så er det beklageligt, siger turistchef Colin Seymour i Varde Erhvervs- og Turistråd.
Han ser derfor gerne, at der undersøges mulighed for jagt på sæler.
- På samme måde som med kronvildtet skal bestanden reguleres, siger Colin Seymour til JydskeVestkysten.
Kølig modtagelse
- Det er noget, vi skal have taget fat på. Jeg vil tage det op i Nationalpark Vadehavet, siger Colin Seymour.
Her kan han dog forvente en noget kølig modtagelse ifølge Bent Poulsen, formand for Nationalpark Vadehavet.
- Sælerne får en del kritik. Men det må interesseorganisationer og myndighederne tage sig af, siger Bent Poulsen.
Fiskerne vil have erstatning
Det er ikke kun i Vadehavet, at de grovædende sæler er lagt for had. Fiskerne kræver en betydelig del af det voksende antal sæler i danske farvande nedlagt og tabene erstattet.
Den voldsomt voksende bestand af sæler er nu så stor en belastning for fiskeriet mange steder, at fiskerne kræver en kraftig regulering af de i dag fredede sæler.
I nogle områder er problemet særlig stort, og her er der fiskere, der kan berette om, at op mod halvdelen af deres fangst bliver ødelagt af sælbid.
Myndighedernes ansvar
- Det er særligt slemt ved Bornholm, Stevns, i Kattegat og ved Limfjordens udmunding til vestkysten, siger 1. næstformand i Danmarks Fiskeriforening Kim Kær Hansen fra Stege.
- Problemet er steget markant de senere år. Sælens udbredelse hænger ikke sammen med, at politikerne taler så meget om, at man skal bevare erhvervsfiskerne og især kystfiskeriet, siger han.
Fiskeriforeningen mener, at myndighederne må påtage sig ansvaret for en reducering af sælbestanden og ikke fiskere eller jægere.
Blankt nej
Hidtil har Naturstyrelsen sagt blankt nej og henvist til forvaltningsplanen for sæler, som kan udløse en tilladelse til at skyde sæler nær faste fangstredskaber.
- Det er ikke tilstrækkeligt. Og vi har ikke råd og tid til at vente på, at der på et eller andet tidspunkt kommer et nyt udbrud af sælpest, der kan reducere bestanden, siger Kim Kær Hansen.
Indtil myndighederne finder en løsning, mener han, at fiskerne skal have erstatning for deres tab.
En god ide
Og det er en god ide, mener Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua i Silkeborg.
Han har i årevis arbejdet med den tilsvarende konflikt mellem skarv og fiskeri og har dermed også viden om sælproblemerne.
Samtidig er han forfatter til den nye bog "Human - wildlife conflicts in Europe" om denne type konflikters politiske, økologiske, juridiske og økonomiske aspekter.
- Danmark er et af de få EU-lande, der ikke yder erstatning for tab og skader på fisk og redskaber, siger han.
-Jeg er tilhænger af regulering også af sæl, da vi forvejen regulerer næsten alt i naturen. Ellers må man kaste håndkædet i ringen og sige, at vi opgiver fiskeriet, og så må arterne regulere sig selv.
