Tusindvis af kvinder på fodtur

3.300 kvinder skal i aften på fodtur i Sønderborg og omegn.

De deltager i det landsdækkende Ladywalk. Ladywalk foregår samtidig i Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus, Sønderborg, Odense, Nakskov, København, Slagelse og Rønne, og turen er på 7 eller 12 kilometer.

- Det er fantastisk og overvældende, at så mange vil deltage, siger Ruth Holm, formand for Fodslaw Sønderborg.
 
Ladywalk i Sønderborg starter på Hærens Øvelsesområde på Kær ved Skydebanevej 3 kl. 18,30.

37.000 er tilmeldt i hele landet.

Overskuddet fra deltagergebyret går til Hjerteforeningen og Scleroseforeningen til kampen mod kvindesygdomme.
 
Ladywalks formål er at fremme interessen for gangsport i Danmark.