TV om Esbjergs-fiskeres død i 1940

Den tyske statskanal, ARD, sender i aften kl. 23.30 et dokumentarprogram om Myter om Krigsmaskinen. Bl.a. om en række Esbjerg-fiskere, som blev sendt i døden i krigens første dage.

ARD har lavet en række optagelser i Esbjerg sidste år. Også i forbindelse med en mindehøjtidlighed, hvor pårørende blev sejlet ud med Englandsfærgen.

Fiskerne var på vej hjem fra fiskeri på Doggerbanke, da de mødte et tysk krigsskib. De tyske soldater troede, at de var på vej mod England, og sænkede fiskekutteren. Fiskerne omkom i vandet, som kun var få grader varmt.

Baggrunden for sænkningen af Esbjerg-kutteren blev holdt hemmelig i mange år. Først for et par år siden kom sandheden frem.

Til dokumentarprogrammet har instruktøren Knut Weinrich haft film-hold i Storbritanien, Danmark, Norge og Canada.