TV SYD på Media Park

Flere end 500 seere deltog i konkurrencen om navngivningen af TV SYDs nye adresse. Dommerkomitéen har udvalgt to vejnavne, Media Park og Nova Boulevard, og indstillet dem til endelig godkendelse hos kommunen.

Et nyt mediehus er ved at skyde op i den nye erhvervspark Nordic Synergy Park i den sydlige af Kolding. Om et halvt skal alt være klar til at TV SYD kan sende fra det nye hus, og en af de ting der endnu mangler at falde på plads er selve adressen. Erhvervsparken er nemlig så ny at vejene endnu ikke har fået navne.

Præmier fordelt ved lodtrækning

Derfor udskrev TV SYD i samarbejde med Kolding Kommune en konkurrence, hvor seerne kun foreslå navne til TV SYDs vej og hovedvejen i erhvervsparken. Flere end 500 seere deltog i konkurrencen og efter at gennemgået alle forslagene har dommerkomitéen nu udvalgt de to vindernavne.

Der er flere seere, der uafhængig af hinanden har foreslået de samme navne, hvorfor vinderne af præmierne er funddet ved lodtrækning.

Det ene vinder er Charlotte Samsø fra Augustenborg, der var en blandt flere seere, der havde foreslået vejnavnet Media Park.

Ny stjerne

VO VEJNAVNE SYNERGI PARK

Den anden vinder er René Byriel Christensen fra Esbjerg med vejnavnet Nova Boulevard.

René Byriel havde som begrundelse skrevet: ?Stella Nova betyder ny stjerne og det er i dette billede at jeg begrunder det smukke og himmelske navn, Nova Boulevard, fordi Nova Boulevard pga. navnets paralleller bliver fødslen af en ny industristjerne i form af et nyt og innovativt virksomhedsområde i Kolding. Navnet både staves og udtales ens på dansk og engelsk.?

På forhånd var der ingen garanti for at vejnavnene ville blive de endelige vejnavne i erhvervsparken. Men vinderne kan ud over deres præmier glæde sig over, at dommerkomitéen har indstillet de to vindernavne til at blive de endelige vejnavne i Nordic Synergy Park, og Kolding Kommunes By- og Udviklingsforvaltning arbejder nu videre med at få myndighedsgodkendt vejnavnene.