TV der bevæger dig

TV SYD ramt af teknisk uheld

11:33

Foto: TV SYD

1 af 2

Den regionale TV-station TV SYD er lørdag eftermiddag blevet ramt af et omfattende teknisk nedbrud. Nedbruddet kommer til at påvirke nyhedsudsendelsen kl. 19.30, hvor seerne i Syd- og Sønderjylland under dele af udsendelsen risikerer at blive mødt med "Teknisk uheld". Nyhedsopdateringen af tvsyd.dk er ligeledes ramt.

Nedbruddet, der skete omkring kl. 14.00 lørdag eftermiddag, ramte produktionen usædvanligt hårdt. Alt udstyr har hele eftermiddagen været ude af drift.

Det har således hverken været muligt at redigere indslag, forberede udsendelserne, sende mail eller afvikle udsendelser fra TV SYD.

Selv ganske almindelige pc'ere har været ramt. Derfor har TV SYD heller ikke været i stand til at formidle nyheder på hjemmesiden og de sociale medier.

Selvom der arbejdes på højtryk for at løse problemet, er nedbruddet så omfattende, at TV SYD endnu ikke kan udelukke, at det også vil påvirke morgendagens nyhedsformidling.

Nedbruddet betød ligeledes, at TV SYD i dagens korte nyhedsudsendelse måtte skifte signalet til TV 2 / Fyn, som i stedet kunne levere nyheder til det syd- og sønderjyske område.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden