TV der bevæger dig

TV2: Brørup Sparekasse overtages af Saxo Bank

01:12

Brørup sparekasses fremtid bliver måske nu sikret - via Saxo Bank.

1 af 2

Saxo Bank, der har specialiseret sig i at drive børshandel på internettet, vil nu også drive almindelig bankforretning for privatkunder i Jylland. Banken vil ifølge TV 2 Finans købe Brørup Sparrekasse.

Tanken er, at sparekassen skal videreføres under sit nuværende navn og logo. Saxo Bank tilbyder i alt 209 millioner kroner for sparekassen.
En forudsætning for handelen er, at de nuværende garanter accepterer et tilbud om at opdanne sparekassen til aktieselskab og overdrage den til de to milliardærer, stifterne af Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais.

Men garanterne har kniven for struben. Sparekassens overlevelse afhænger af en statsgaranti på 850 millioner kroner fra Finansiel Stabilitet. Med købstilbuddet fra Saxo Bank følger tilsagn om et indskud i sparekassen på 59 millioner kroner.
Med dette indskud kan Brørup Sparekasse få den nødvendige statsgaranti inden fristen om kort tid udløber. Når omdannelsen til aktieselskab er fuldført vil Saxo Bank indskyde yderligere 150 millioner kroner, så den samlede pris løber op i 209 millioner kroner.

 

Efter overtagelsen bliver Saxo Bank hovedaktionær med mindst 90 procent af aktierne, mens garanterne og en nydannet fond får højst 10 procent af aktierne i Brørup Sparekasse.
 Garanterne bliver stillet i udsigt, at deres indskud vil være indfriet i løbet af 5 år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden