TV2s Tour-vært til begravelse

TV2 har givet sin Tour de France-vært, Thomas Kristensen, fri i dag. Thomas Kristensen er gudfar til den dræbte Niklas Fyhring Sørensen, som begraves i dag.

Thomas Kristensen havde sin værste arbejdsdag sidste torsdag, da nyheden om, at den 21-årige var blevet dræbt ved en trafikulykke tidligt om morgenen på stranden ved Lakolk. Thomas Kristensen gennemførte torsdagens transmission, men var tydeligt mærket af den triste besked, han fik sidst på formiddagen.

Thomas Kristensen udtalte i sidste uge følgende om den dræbte Esbjerg-dreng.

- Niklas var en fantastisk dreng, der altid var i godt humør, og jeg vil altid huske ham for hans smil, sagde Tour-værten blandt andet.

I stedet for Thomas Kristensen er MIchael Stærke vært i dagens program. Michael Stærke skulle have dækket cykelløbet fra landevejen, men blev sat ud af spillet inden afgang - ved et cykeluheld...