Twitter formaninger om J-Dag

Sydøstjyllands Politi bruger det sociale medie, Twitter, til at advare mod spritkørsel eller vold på J-dag fredag - hvor juleøllet frigives.

Politiet skriver bl.a.:

Husk Lige - vi kender også datoen. Planlæg derfor hvordan du undgår spritkørsel.

Eller:

Håber ikke vi ses fredag - god J dag herfra. Slut på vejledningsservice :-) Pas på jer selv og hinanden - man må heller ikke slå.

Det virker

Sydøstjyllands Politi har sendt en stribe formaninger med de ultrakorte tekster. Og det virker.

- Det giver os mulighed for at debattere nogle seriøse emner på en god og uformel måde, siger vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen, som er chef for færdselspolitiet.

- Når vi bruger tweets, så skaber vi en debat, hvor de unge giver noget respons både til os men også til hinanden, siger han til P4 Trekanten.

3.351 modtager de hyppige tweets fra politiet i Horsens.