Tyndt øl til folket i morgen

Der må kun serveres lyst øl for tilskuerne, når Esbjerg spiller Europa League mod Salzburg i morgen. Til gengæld må der gerne serveres normalt øl i VIP-loungen.

Når der spilles kampe i Europa League, kræver UEFA, at der ikke må være ståpladser ? og at der skal være tyndt øl i hanerne.

Det gælder dog ikke i loungen, hvor der kommer 900 i morgen.

- Det er korrekt, at der bliver serveret almindelig øl i loungen. Det er i orden i forhold til UEFA's regler, siger administrerende direktør i EfB, Søren Poulsen til JydskeVestkysten.

Ifølge avisen bliver der ikke skiltet med, at der er letøl i hanerne på salgsstederne på stadion, men spørger man personalet i boderne, vil man få det at vide.