TV der bevæger dig

Tysk brotilhænger til Alsisk forening

Glenn W. Dierking fra Flensborg er nyt bestyrelsesmedlem i Foreningen Als-Fyn Broen. Foto: Martina Metzger Foto: Martina Metzger

Foreningen Als-Fyn Broen har fået et bestyrelsesmedlem fra Tyskland, Arkitekt Glenn W. Dierking, der er byrådsmedlem i Flensborg for SSW, partiet for det danske og frisiske mindretal.

Foreningen arbejder for etablering af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, og formand Mogens K. Nielsen fra Faaborg understreger, at broen ikke kun vil skabe bedre sammenhæng i Region Syddanmark, men at den også vil være med til at forstærke forbindelsen til Tyskland og styrke samarbejdet over grænsen.

Derfor blev det på generalforsamlingen i slutningen af februar 2014 besluttet, at bestyrelsen kunne finde et nyt medlem fra Nordtyskland, og det blev altså Glenn W. Dierking. En anden fortaler for Als-Fyn broen er Flensborgs overborgmester, Simon Faber, som også er valgt for SSW.

 

Om Foreningen Als-Fyn Broen:

Foreningen blev stiftet i juni 2013.
Foreningens mål er etablering af en fast forbindelse mellem Als og Fyn
med tilhørende vejanlæg påbegyndt senest i 2020.

Bestyrelsen er sammensat af personer fra Sønderjylland, Fyn og Nordtyskland.

Foreningen vil organisere og samle de positive kræfter, som arbejder for
den faste forbindelse.

Foreningen er uafhængig af partipolitik.
 

 

Als-Fyn Broens hjemmeside

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden