Tysk chauffør død af hjertestop

En tysk lastbilchauffør fik i nat et ildebefindende og døde af det, mens han kørte lastbil.

Det skriver Radio VLR.

Det skete omkring Herslev på motorvejen mellem Kolding og Skærup.

Først kører lastbilen i nødsporet, herefter rydder den en del af autoværnet og endte i modsatte side i en skrænt, oplyser Sydøstjyllands Politi.

- Manden var livløs, da vi ankom og en læge konstaterede at han var afgået ved døden, siger vagtchef, Stig Simonsen.

Skadeservice rengør her til morgen vejbanerne på motorvejen, og autoværnet bliver repareret.