Tysk chauffør-par kørte galt

Kvindelig tysk chauffør spærrede den sønderjyske motorvej sammen med sin ægtemand - i hver deres lastbil.  

Det gik galt i morges ved 06-tiden på den sønderjyske motorvej mellem Hadeerslev Syd og Øster Løgum (afkørsel 69 og 70) i den nordgående retning. En 46-årig kvindelig tysk lastbilchauffør skred ud i det glatte føre.  

På tværs

Om kæresten, der fulgte lige efter i en anden lastbil, også skred ud på grund af det glatte føre samme steds eller skred ud fordi han ville undvige hendes lastbil, vides ikke. Men det betød, at deres lastbiler kom til at stå på tværs på motorvejen. 

Spærrede tre spor

Desuden væltede noget gods af hans lastbil og over på det sydgående spor. De to lastbiler spærrede dermed for begge spor i den nordgående retning samt kortvarigt altså et af de sydgående spor. Bilkøen med ventende bilister nåede op på 10 kilometer, inden vejen blev åbnet igen ved 8.30-tiden.  

Diesel på motorvejen

Parret var chauffører i trækkere med sættevogn, og det krævede indsats med tungt materiel at få bragt dem ind til siden.
Desuden begyndte dieseltanken på hendesd lastbil at lække. Hverken hun eller han kom til skade ved uheldet.