TV der bevæger dig

Tysk dreng forsvundet ved strandtur

En 13-årig tysk dreng er forsvundet fra stranden ved Houstrup nær Nørre Nebel. Han har været væk siden kl. 15.00.

En tysk familie kontaktede fredag aften Syd- og Sønderjyllands Politi, fordi deres 13-årig dreng er forsvundet. Familien bor i et sommerhus ved Houstrup nær Nørre Nebel, og valgte i eftermiddags at tage en tur til Houstrup strand. Ved strandens p-plads forsvandt drengen, og familien har siden kl. 15 fredag eftermiddag ledt efter ham, men uden held.

- Drengen har Down Syndrom, og familien mener derfor ikke, han er i stand til selv at finde tilbage til sommerhuset, da han ifølge familien er som en 6-årig, siger vagtchef Erik Lindholdt til TV SYD.

Politiet leder nu efter ham i området og prøver at tale med nogle af dem, som har været i området i dag.

- Derudover tager vi også ud til familiens sommerhus for at tjekke, om han skulle vende tilbage dertil, siger vagtchefen.

Hvis drengen ikke bliver fundet inden for de næste par timer, efterlyser politiet ham med et billede.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden