Tysk, hollandsk, norsk og dansk politi laver lastbilkontrol på motorvej

Tysk og hollandsk politi er sammen med norsk vejvæsen sammen med Tungvognscenter Syd på Ustrup Rasteplads på E45 onsdag for at lave multikontrol af lastbiler og andre tunge køretøjer.

Tysk politi, hollandsk politi og norsk vejvæsen er onsdag sammen med Tungvognscenter Syd og forskellige myndigheder på Ustrup Rasteplads syd for Haderslev for at lave multikontrol.

quote

Vi prøver at erfaringsudveksle på det, der foregår i Europa, så vi bliver bedre til at finde de her ting, vi nu en gang kigger efter.

Stig Simonsen, politikommissær, Tungvognscenter Syd

Årsagen til de udenlandske politimyndigheder deltager er for dele erfaringer med den slags kontroller landene imellem.

- De her på noget udveksling, hvor vi prøver at erfaringsudveksle på det, der foregår i Europa, så vi bliver bedre til at finde de her ting, vi nu en gang kigger efter i dag, fortæller leder af Tungvognscenter Syd politikommissær Stig Simonsen til TV SYD.

Dagen i dag er gået med multikontrol, hvor politiet sammen med eksterne samarbejdspartnere fra blandt andet Skat kontrollerer al tung trafik.

Lastbiler og busser bliver ledt ind på rastepladsen på Ustrup, hvor en del af dem bliver kigget ekstra efter i sømmene, siger Stig Simonsen. 

- Vi har fundet lidt af det hele. Alt fra snyd med køre-hviletids-reglerne, defekte bremser og miljøforurening, fortæller Stig Simonsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.