Tysk og dansk politi anholder tre rumænske tyve

En vågen borger tippede Syd- og Sønderjyllands Politi om, at der muligvis foregik noget, politiet burde se på i Frøslev Plantage, meget tæt på grænsen.

Betjente fra Udlændingekontrolafdelingen, UKA, i Padborg overraskede tidligt i morges tre mænd i området. Den ene blev straks anholdt, mens to stak af.

En af dem blev indfanget igen, mens den tredje nåede over grænsen. Her blev han imidlertid fanget op af tysk politi, som Syd- og Sønderjyllands Politi har et nært samarbejde med.

Manden afventer nu udlevering til Danmark.

De tre mænd er mistænkt for flere indbrud begået i Danmark.