TV der bevæger dig

Tysk pant tidligst klar i 2017

03:26

Foto: Colourbox

1 af 2

Tidligere i år meldte den tyske delstatsregering i Slesvig Holsten ud, at de gerne vil have dansk pant på de tyske dåser, som danskere hvert år køber i hobetal lige syd for grænsen. Men det vil tage lang tid at gøre det system, der skal modtage dåserne, klar.

Den tyske miljøminister i delstaten Slesvig-Holsten, Robert Habeck (De Grønne), meldte for nylig ud, at der er en dansk-tysk dåsepant-ordning på vej. Men ordningen har lange udsigter, hvis man skal tro den tyske delstatsminister. Han anslår, at det vil vare cirka 16 måneder for Danmark at etablere et system, der kan modtage dåser købt i de tyske grænsebutikker. Det skriver Dansk Handelsblad.

Før Danmarks miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og hendes tyske kollega kan skrive aftalen under, skal Danmark have tilpasset retursystemet til de dåser, der købes i Tyskland. I Tyskland skal man tage hensyn til påbud om ikke at diskriminere.

? Før vil vi i Slesvig-Holstein ikke gennemføre aftalen. Tidshorisonten for at indføre et system i Danmark, der kan modtage de tyske dåser, anslår jeg til at være cirka 16 måneder, siger Robert Habeck ifølge Dansk Handelsblad. Dermed viser kalenderen 2017, før planen kan være realiseret.

Det tyske forslag går konkret ud på, at de danske kunder i grænsesupermarkederne skal betale en dansk pant, som Robert Habeck kalder det, på mellem en og tre danske kroner pr. dåse. Pantpengene skal de tyske butikker betale tilbage til Danmark.

Gennem mange år har de danske kunder været fritaget for at betale tysk pant i grænsebutikkerne i Harrislee, Süderlügum og ved Puttgarden. Eneste krav er, at kunderne underskriver en eksporterklæring.

Ifølge Robert Habeck har resultatet været, at hundredtusinder af dåser, der er indkøbt i Tyskland, ryger uden om genbrugssystemet for i stedet at blive smidt ud i naturen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden