Tysk politi: Advarsler om fotovogne virker

Syd for grænsen fortæller de store radiostationer flere gange hver time om, hvor politiets fotovogne holder. Og advarslerne i bilradioerne virker, konstaterer politiet i Slesvig-Holstein.

DR Østjylland har talte med Lothar Gahmann fra politiet i Slesvig-Holsten.

- De daglige rapporter synes vi på den ene side godt om. Det store flertal kører mere forsigtigt og opmærksomt. Og det handler jo ikke om at tjene penge på bøder men at få sænket farten, siger Lothar Gahrmann til den østjyske regionalradio.

Politiet i Østjylland med base i Aarhus og i Sydøstjylland med hovedsæde i Horsens fortæller aldrig om fotovognene.

Politiet i Syd- og Sønderjylland har tidligere tweetet om fotovognenes placering ? både før og efter målingerne. Men efter at politikredsen har fået ni fotovogne mod tidligere to, er de daglige tweets holdt op. Der er dog sporadiske meldinger på Twitter.

I Danmark har FDM talt for at politiet bør advare om fotovognene. I Tyskland er de gået et skridt videre: I Slesvig-Holsten holder politiet en gang om året Store foto-dag ? eller Blitz-marathon, som de kalder det.

En uge før plotter politiet ind på et kort, hvor fotovognene vil holde på den Store Fotodag.

- Det gør vi for at nå den effekt, at bilister bliver bevidste om deres fart. Det virker på den måde, at langt de fleste bilister sænker farten, siger Lothar Gahrmann til DR Østjylland.

Politikredsene i Syd- og Sønderjylland har ikke ønsket at oplyse, hvor mange bilister, der er blitzet, i de første to uger med mange fotovogne.