TV der bevæger dig

Tysk politi snupper tyve på vej fra Danmark

Tysk politi fortsætter sin succes med at snuppe udenlandske tyveknægte, som har hærget i Danmark. Torsdag blev to ukrainere og to polakker anholdt med bl.a. 210 kilo kobberkabel og hårde hvidevarer.

Kl. 21.15 blev en hvid kassevogn standset ved Scandinavienpark i forstaden Handewitt. I lastrummet var en del hårde hvidevarer i originalindpakning plus 12 bildæk og en rollator. De hårde hvidevarer var vaskemaskine, opvaskemaskine og en fryser.

De to mænd i bilen - en 34-årig og en 36 årig ukrainer - henviste til en firma-adresse i Danmark. Den er falsk, viste en undersøgelse som dansk politi efterfølgende lavede. Samtidig kunne de to ukrainere ikke dokumentere, at varerne var deres.

Politiet formoder, at der er tale om tyvekoster, og de hårde hvidevarer blev konfiskeret af Bundespolitiet.

Ved 19-tiden havde tysk politiet stoppet en VW Golf med polske nummerplader, som var på vej fra Danmark ad motorvejen. Bagi bilen lå 210 kilo kobberkabel og to boremaskiner.

De to polakker, som var 24 og 31 år, forklarede, at de havde arbejdet hos en bekendt i Danmark. De kunne dog ikke lige huske adressen.

Det undrede betjentene, og de undersøge sagen hos dansk politi.

Det viste sig, at de to mænd havde arbejdet hos et firma i Odense, men at arbejdsforholdet var sluttet. Og firmaet savnede 210 kilo kobberkabel til en værdi af ca. 8.000 kr.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden