Tysk by vil indføre grænsekontrol

Ikke alle tyskere er vrede over den danske grænsekontrol. En tysk by vil indføre grænsekontrol efter dansk forbillede.

Borgmesteren i den tysk-polske grænseby Guben kræver, at Tyskland efterligner den danske grænsekontrol langs grænsen til Polen, skriver Flensborg Avis.

Guben er plaget af kriminalitet, og Gubens borgmester mener, at det skyldes, at Guben ligger direkte ved den tysk-polske grænse.

Derfor kræver borgmesteren nu, at Tyskland skal genindføre grænsekontrol ved grænsen til Polen.
- Vi ville være glad, hvis man i hvert fald kunne lave stikprøver ved grænsen for at afskrække udenlandske tyveknægte, siger han ifølge Flensborg Avis.