To tyske brandkorps troppede også op til brand tæt på grænsen

Ikke kun brandfolk fra Tønder dukkede op ved branden i Sæd natten til lørdag. Også to tyske brandværn var på pletten.

Det internationale brand-samarbejde ved den dansk-tyske grænse virker. Det vidner nattens brand i Sæd om.

- Tre brandvæsen dukkede nogenlunde samtidigt op, fortæller indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland, Jacob Christensen, til TV SYD.

Brandværnene fra Süderlügum og Aventoft rykkede sammen med  Brand og Redning Sønderjyllands afdeling i Tønder ud til branden i institutionen på Ubjergvej i Sæd.

Alle stationer ligger knap fem kilometer fra branden.

- Det giver god mening, at vi alle tre reagerer. Det sker relativt sjældent, at det brænder i grænseregionen, og ofte kører de andre brandfolk blot hjem, hvis flere er dukket op samtidigt. Men i dette tilfælde var der brug for alle folk, siger Jacob Christensen.

Det lykkedes brandfolkene nogenlunde at begrænse ilden til høloftet over laden, så den ikke spredte sig til beboelsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.