TV der bevæger dig

Tyske elever halter bagefter digitalt

02:25

1500 malerier er skabt af 500 elever nord og syd for grænsen i et storstilet projekt. Video: Finn Grahndin, TV SYD

1500 malerier har eleverne lavet. Men den digitale udveksling kiksede. Foto: Finn Grahndin TV SYD

1 af 2

500 elever nord og syd for grænsen har lavet 1500 malerier inspireret af Emil Nolde. Men projektet viste store forskelle i den digitale udveksling.

En del af det storstilede projekt måtte nemlig skrottes, da det viste sig, at eleverne i grundskolen syd for grænsen slet ikke har det samme udstyr som danske elever i Tønder.

Danske elever i 4.-5. klassetrin er godt udstyret med computere, iPads og mobiltelefoner.  Det samme er slet ikke tilfældet på Nis Albrecht Johannsen Schule i Lindholm, som arbejdede sammen med Tønder Grundskole.

- På de danske skoler – og de danske skoler i Sydslesvig – bruger de meget undervisning på smartboards eller i computerrum. Den slags har vi slet ikke - endnu – fra første til fjerde klasse, siger Silke Thiessen til TV SYD.

I projektet var de 500 elever fra de to skoler på Nolde museet. Efterfølgende har de lavet 1500 malerier, inspireret af Emil Nolde.

Det var meningen, at meget skulle udveksles digitalt mellem skolerne, men den digitale platform er ikke blevet brugt i det omfang, som det var meningen, siger skolekonsulent Lene Nørgaard Hansen fra Tønder Kommune.  

- I indeværende skoleår har alle elever fra 1. til 5. årgang fået en lille bærbar computer, forklarer Heinz Schloo Erhardsen fra Tønder Grundskole.   

De 500 elever var forsamlet i Tønder, hvor de så de 1500 malerier på storskærm fra en computer.  

Alle 500 elever samlet i Tønder. Den digitale udveksling lykkedes ikke. Foto: Finn Grahndin

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu