Tyske hundeejere frygter Danmark

På flere tyske hjemmesider bliver Danmark hængt ud som et hundehaderland. Det går udover turismen.

Stramningen af den danske hundelov har ikke kun konsekvenser for danske hundeejere. I Tyskland er der det sidste halve år på flere internetfora skabt den holdning, at tyskerne ikke kan have deres hunde med på ferie, uden at de bliver fanget og aflivet.

Det går blandet udover turistbranchen, for flere tyskere fravælger Danmark som ferieland af frygt for, hvad der kan ske med deres hunde. Men det skal der sættes en stopper for nu. Derfor siger sommerhusudlejerne og Venstre, at der skal en charmeoffensiv i gang for at forbedre Danmarks ry hos de hundeglade tyskere.