TV der bevæger dig

Tyske sejlere udløste stor redningsaktion

Fra redningsaktionen på Flensborg Fjord Foto: Kim Petersen

Politi og beredskaber fra Aabenraa og Sønderborg var tilkaldt. Foto: Kim Petersen

Blæsten galv redningsfolkene svære vilkår. Foto: Kim Petersen

1 af 3

Redningsbåde fra Sønderborg, Aabenraa og senere Flensborg blev rekvireret, da en tysk katamaran kæntrede på Flensborg Fjord.

To af de tre personer ombord blev kastet i vandet, da båden væltede. Nogle windsurfere slog alarm og et par lystsejlere kom til hjælp.

- Vi rekvirerede beredskaberne fra Aabenraa og Sønderborg, for det var det hurtigste. Men senere kom de tyske redningsfolk til, oplyser vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

De tre sejlere var tyskere – og katamaranen er formentlig kommet fra Flensborg.

Den kraftige blæst betød, at arbejdsforholdene ikke var nemme for redningsmandskaberne. To lå i vandet, men den tredje sad på kølen, fortæller Kim Petersen, som også har taget billederne til denne artikel.

- Den slags sejlere har altid fornuftigt tøj på, så jeg har ikke underretning om at de har taget skade, siger vagtchefen.

Fra redningsaktionen på Flensborg Fjord. Foto: Kim Petersen

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden