TV der bevæger dig

Tyve brød ind i kirke og løb med alt altersølvet

Denne kalk er blandt de efterlyste ting. Foto: Tandslet Kirke

Værdifuldt og uerstatteligt altersølv er forsvundet fra Tandslet Kirke. Det var opbevaret i et pengeskab, som tyvene tog med sig.

- Man fatter jo ikke en brik af, at nogen kan finde på sådan noget, lyder det søndag fra menighedsrådsformand Kirsten Jørgensen. 

Natten mellem fredag og lørdag knuste ukendte gerningsmænd et vindue til sakristiet. Her stod et pengeskab, der var fyldt med kirkens altersølv.

- Det må være nogle skvadderhoveder, og det er slet ikke sikkert, at de har været klar over, hvad der var i pengeskabet, siger Kirsten Jørgensen til TV SYD.

Det må være nogle skvadderhoveder

Kirsten Jørgensen, menighedsrådsformand, Tandslet Kirke

Ifølge menighedsrådsformanden så kan tyvene ikke bruge altersølvet til noget, fordi der er indgraveret Tandslet kirke i sølvtøjet.

- De kan måske smelte noget om, men de må være nogle paphoveder, og jeg forstår det ikke, siger Kirsten Jørgensen til TV SYD.

For at få det stjålne altersølv tilbage tilbyder kirken nu frit lejde.

- Toilettet ved kirken er altid åben, så tyvene kan stille det i en papkasse, fortæller Kirsten Jørgensen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu