Tyve grader målt for første gang i år

Det går mod sommer. For første gang i år nåede termometeret oppe på tyve grader.

Esbjerg Lufthavn og Blåvandshuk Fyr kæmpede i dag en drabelig duel, om først at nå de tyve grader. Men vinderen det blev Blåvandshuk Fyr. Her blev der klokken 13,50 målt temperaturer på hele 21,3 grader.

Det er markant højere end den tidligere højeste temperatur i 2014. Den blev den 10. marts målt til 18,7 grader.

Hos DMI opfordrer vagtchefen i øvrigt danskerne til at nyde solen og varmen resten af dagen, for i morgen vil der komme flere skyer og endda med chance for byger.

Billedet er i dag taget i Ribe af Torben Hestehave. Han skriver; Her er dagens vejrbillede, taget på andeøen midt i Ribe ? der netop er kåret som Europas smukkeste lille by ? motivet sælger sig selv: Danmarks Nationalfugl svanen på rede (dog ikke i en andegård ? men ved andeøen), Dannebrog til tops og det flotte ny-restaurerede kunstmuseum fra 1864! I baggrunden. Er Sydjylland ikke smuk i Ribe?