Tyve løb med julemandens slik

En eller flere tyve har stjålet alt det slik, som julemanden og hans nissepiger skulle dele ud til børnene i Haderslev.

Det var et trist syn, der lørdag morgen mødte Haderslev Butikkernes koordinator Christian Schulz. I løbet af natten havde tyve nemlig smadret bagruden til han bil og stjålet for godt 3000 kroner juleslik.

quote

Det er jo træls, når julemanden pludselig står uden slik

Christian Schulz, Koordinator, Haderslev Butikkerne

Christian Schulz fortæller til TV SYD, at julemanden hvert år deler slik ud til børnene i gågaden og derfor blev det nødvendigt hurtig at indkøbe noget nyt slik, så børnene ikke blev skuffet.

- Det er jo træls, når julemanden pludselig står uden slik, siger Christian Schulz til TV SYD

Julemanden og Christian Schulz vil dog gerne have slikket tilbage og derfor er der nu udlovet en dusør på 1000 kroner til den, der kommer med et tip, så tyven eller tyvene bliver fundet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.