TV der bevæger dig

Tyve sprænger sig adgang til hæveautomat

Det er her ved Den Jyske Sparekasse på Rådhuspladsen i Billund, at ukendte gerningsmænd natten til mandag sprængte sig adgang til hæveautomatens indhold. Foto: Google Maps

Natten til mandag er ukendte personer sluppet af sted med indholdet af en hæveautomat ved Den Jyske Sparkasse på Rådhuspladsen i Billund.

Ukendte gerningsmænd har natten til mandag sprængt sig adgang til indholdet af hæveautomaten ved Den Jyske Sparekasse på Rådhuspladsen i Billund. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

- Vi får en anmeldelse om en mulig bokssprængning i banken klokken 03.15, fortæller vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

- Der har været en form for sprængning, men vi er endnu ikke sikre på, hvordan de har båret sig ad, siger han.  

De endnu ukendte gerningsmænd er sluppet væk med indholdet af hæveautomaten efter sprængningen, oplyser politiet, der arbejder på at sikre tekniske spor på stedet.

- Vi har desværre ikke ret mange oplysninger, og der har tilsyneladende ikke været nogen vidner, der har set noget i nat, siger vagtchef Lars Grønlund.

Sydøstjyllands Politi vil derfor gerne høre fra personer, der har set eller hørt noget mistænkeligt natten til anden pinsedag i Billund.

Det er endnu uvist, hvor stort et beløb, der mangler i hæveautomaten.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden