Tyve stjal konfirmandernes gaver

I søndags, mens konfirmander og deres familier sad i Bov Kirke på festdagen, strøg tyveknægte rundt i Padborg til familiernes postkasser og tømte dem for værdier.

Skår i glæden

 - Det gav da skår i glæden, at vores postkasse var brudt op, og at der var taget telegrammer ud, hvor folk havde sendt lykønskninger til vores datter, siger Karsten Boysen fra Padborg til dr.dk/syd.

Epidemi

- Det er åbenbart en epidemi og den skulle vi gerne have stoppet, inden den spreder sig, det her er i hvert fald tarveligt ud over alle grænser, siger politiassistent Allan Niebuhr fra lokalpolitiet i Padborg.
Politiassistenten har en formodning om, at det kan være andre unge, der har studeret avisen og dermed fundet frem til konfirmanderne.