TV der bevæger dig

To tyve taget på fersk gerning i Haderslev

Kay Bojesen-figurer som aben her forrest er meget populære - også blandt indbrudstyve. Foto: Jørgen Jessen, Scanpix

To indbrudstyve blev fredag aften og natten til lørdag taget på fersk gerning efter, at de hver for sig var brudt ind i et privat hjem og en forretning i Haderslev.

En 17 årig mand fra Haderslev blev klokken 03.40 anholdt og sigtet for indbrud i en forretning på Storegade i Haderslev. En forbipasserende opdagede indbruddet og tilbageholdt den 17-årige på stedet til politiet ankom.

Kort efter klokken 19 fredag aften blev  en mand opdaget under indbrud i en bolig på Ribe Landevej i Haderslev. Her havde han fået slæbt en række dyre møbler og designerindbo som Kay Bojesen-figurer sammen. Da tyven blev opdaget tog han flugten til fods - men blev efter tre kvarter opsporet af en politihund, der fandt tyven i en nærliggende have.

- Det viste sig at være en 32-årig tysk mand, der stadig havde nogle af de stjålne ting på sig, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, lørdag morgen til TV SYD.

Den 32-årige tyske tyv blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu