Tyveknægte elsker julen

Her er nogle gode råd om, hvordan man sikrer sig.

Hvert år er der danskere, der vender hjem fra juleferie til et hjem, hvor der har været indbrud.

Politiets og forsikringsselskabernes statistikker fortæller, at julen er indbrudstyvenes højtid. Juleaften begås f.eks. fem gange så mange indbrud, som på en normal hverdag.

Men man kan forsøge at få det til at se ud somom, der er nogen hjemme:

Køb et tænd-sluk-ur, der kan tænde og slukke lamperne på forskellige tidspunkter.

Lad det fremgå af telefonsvareren, at du er lige i nærheden og er tilbage i huset om et øjeblik. Sig aldrig på telefonsvareren, at du er bortrejst.

Fortæl ikke på Facebook, at du er bortrejst.

Bed nogen om at tømme postkassen.

Lad radioen være tændt.

Installér udendørs belysning med bevægelsesfølere.

Fyld skraldeposen.

Få naboen til at parkere sin bil i din carport.

Bed nogen om at holde fortov og indkørsel fri for sne. Sne, der er ikke er betrådt gennem længere tid, er en invitation til uønsket besøg.

De gode råd er fra sikkerhedsfirmaet G4S.