To tyveknægte hærger villakvarter

I løbet af 2. påskedag har politiet fået syv anmeldelser om indbrud i kvarteret omkring Søndre Tobølvej i Esbjerg. To mænd er om natten set luske omkring i kvarteret med lommelygter.

Serieindbrud i Hjerting ved Esbjerg hen over påsken. I løbet af 2. påskedag har Syd- og Sønderjyllands Politi fået syv anmeldelser om indbrud i villakvarteret omkring Søndre Tobølvej i Hjerting ved Esbjerg.

Et vidne så søndag nat ved 01-tiden to mænd luske rundt i sin have. Mændene flygtede, da de opdagede husets beboer.

quote

Vi vil meget gerne høre fra folk, der har set noget eller bemærket noget usædvanligt i området

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Mændene beskrives begge som 20 - 25 år og med et dansk udseende.

Den ene er 170 - 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført en lys tophue med sorte kanter, og lyse sko.

Den anden beskrives som 175 - 185 centimeter høj og ranglet bygget. Han bar en mørk hue, og havde en lommelygte i hånden.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, der har set noget eller bemærket noget usædvanligt i området, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Erik Lindholdt til TV SYD.

Hvis man har oplysninger i sagen, eller ser mistænkelige personer, så vil politiet meget gerne kontaktes på 1-1-4. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.