Uanset udfaldet i dag: Der kører ambulancer på tirsdag

Uanset hvad regionsrådet beslutter kl. 15, vil der være ambulancer på gaderne på tirsdag. Og det kommer ikke til at koste liv, siger formanden for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen, til TV SYD.

TV SYD har interviewet Thyge Nielsen før udvalgets formandskab kl. 13. satte sig sammen for at komme med en indstilling til regionsrådet.

Thyge Nielsen vil ikke sige noget om, hvad de vil indstille til det samlede regionsråd, som mødes ekstraordinært kl. 15. Mødet er lukket og offentligheden bliver orienteret på et pressemøde umiddelbart efter.

Uanset udfaldet tør Thyge Nielsen godt komme med en garanti:

- Det er næsten det eneste, der er helt sikkert, at jeg kan garantere:

At der kører ambulancer i Region Syddanmark - også på tirsdag og også fremover., siger han til TV SYD.

Se hele interviewet med Thyge Nielsen her (Varighed: 2:13)