Her kan du komme til åbent hus på uddannelserne

I morgen bliver der åbnet for ansøgningen til de videregående uddannelser, men inden du beslutter dig, så har du mulighed for at besøge de fleste uddannelsessteder.

De næste måneder vil titusinder af unge søge om at blive optaget på deres drømmeuddannelse. Men før du beslutter dig for, hvor du vil uddanne dig, så har du mulighed for at komme på besøg på uddannelsesinstitutionerne.

Stort set alle uddannelsessteder, der udbyder videregående uddannelser i Syd- og Sønderjylland, tilbyder interesserede at komme forbi til åbent hus. Her kan du høre mere om uddannelsesstedet og uddannelserne.

De fleste uddannelsessteder holder åbent hus i februar, så du har mulighed for at nå at søge, inden kvote 2-ansøgningsfristen udløber den 15. marts. Vil du søge kvote 1, så kan du vente helt indtil den 5. juli.

Uanset om du ønsker at søge om optagelse på en videregående uddannelse via kvote 1 eller kvote 2, så kan du på kortet herunder se, hvornår de syd- og sønderjyske uddannelsesinstitutioner holder åbent hus.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Sidste år søgte  91.539 om optagelse på de videregående uddannelser.

Her kan du komme til åbent hus:

1. februar:
  • Det Danske Musicalakademi, Fredericia
3. februar
  • Erhvervsakademi Kolding
  • Designskolen Kolding
  • Syddansk Universitet, Kolding
  • Erhvervsakademi Sydvest, Sønderborg
  • Syddansk Universitet, Sønderborg
6. februar
  • UC SYD, Kolding
20. februar
  • UC Syd, Aabenraa
22. februar
  • UC Lillebælt, Jelling
  • UC Lillebælt, Vejle
24. februar
  • Erhvervsakademi Lillebælt, Vejle
  • Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg
  • UC Syd, Haderslev
  • UC Syd, Esbjerg
  • Fredericia Maskinmesterskole, Esbjerg
  • Syddansk Universitet, Esbjerg
  • Aalborg Universitet, Esbjerg
  • UC Syd, Esbjerg
27. februar
  • Via University College, Horsens
1. marts
  • Dania Erhvervsakademi, Horsens
3. marts
  • Fredericia Maskinmesterskole, Fredericia