Uddannelsesleder: Ny prøve spild af tid for mange

For første gang skal elever til optagelsesprøve for at komme på gymnasiet eller HF, hvis de ikke opfylder visse krav. For nogle elever er det spild af tid, mener uddannelsesvejleder Jacob Lund Jørgensen.

20 elever sad fredag klar på Ribe Katedralskole. Blyanterne var spidset, blokken klar, og computeren åbnet. Klar til at tage en optagelsesprøve. Hvis den bestås, kan de kalde sig for kommende gymnasie- eller HF-elever.

Optagelsesproceduren er ny. For første gang skal elever, der ikke opfylder visse krav, til en national optagelsesprøve for at komme ind på gymnasiet eller HF. Det nye tiltag kommer eksempelvis til at få stor betydning for elever, der tager et år mere efter folkeskolen. Tager du 10. klasse på en prøvefri skole kan optagelsesprøven ikke undgås – ligegyldigt hvor højt et gennemsnit du har fået til niende klasses afgangsprøve. Prøvefrie skoler er eksempelvis skoler, der ikke er forpligtet til at afholde folkeskolens prøver. Det er ikke helt fair, mener uddannelsesleder Jacob Lund Jørgensen fra Ribe Katedralskole.

- Når vi kigger på deres karakterer fra afgangsprøven i niende klasse, så ser det jo pænt ud. Der er 10taller, 12-taller og gode gennemsnit. Det er jo elever, som er klar til at gå på gymnasier, siger uddannelsesvejlederen og fortsætter: De har bare brugt et år mere på en efterskole for at få nogle af de kompetencer i livet, som også er vigtige.

Ud af de 20 elever er 13 af dem fra prøvefrie skoler. 13 elever, som ifølge Jacob Lund Jørgensen, kommer til at glide lige ind. De resterende, der tager prøven, er blandt andet unge, der ikke har fået et højt nok snit.

De unge skal løse opgaver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
De unge skal løse opgaver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Foto: Thor Hedegaard, TV SYD

Unødvendig usikkerhed

Jacob Lund Jørgensen mener, at man skal holde fast i optagelsesprøven for dem, der blandt andet ikke har de nødvendige standpunktskarakterer. Så er man sikker på, at de kan klare det, forklarer han. For de resterende skaber det unødvendig usikkerhed og en masse arbejde for skolerne.

- De unge får først svar to dage før sommerferien, så jeg kan godt forstå at de – og deres forældre, er usikre på, hvad der skal ske. Hvad er plan b, hvis de ikke kommer ind? Det er sent, vi kan sige, at  selvfølgelig er du optaget på den skole, du har ønsket, siger uddannelseslederen.

For skolerne er det også spild af tid, mener han. Prøven skal teste eleverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Hvis den bestås, starter de efter sommerferien på uddannelsen.

Den nye optagelsesprocedure er en del af den nye gymnasiereform, der blev vedtaget af blå blok, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.