- Der var plads til at jeg kunne sidde og græde, græde og græde i tre uger, fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg var endt her.
Sådan siger en tårevædet Hanne om modtagelsen med åbne arme og forståelse på Horsens Krisecenter. Hun henvendte sig til krisecentret i april sidste år, efter at have været udsat for psykisk og fysisk vold fra sin mand.
Hvis krisecentret ikke havde været her, så var jeg her ikke i dag.
- Det er megahårdt, når man yder, yder og yder – og lige meget hvad man gør, så er det ikke godt nok. Man bliver psykisk kørt ned, forklarer hun.
Af sikkerhedshensyn optræder hun anonymt og under et andet navn.
- Det sluttede med, at der også kom vold ind over – og hvor går man så hen?
Svaret var Horsens Krisecenter, der tirsdag fejrer 35-års jubilæum. Krisecentret har plads til syv kvinder og deres børn. Der er syv ansatte og 35 frivillige, der hjælper til på krisecentret om aftenen og i weekenderne.
- Det giver mig noget af være frivillig, fordi jeg kan gøre en forskel. Det lyder som en floskel, men det synes jeg, jeg kan, forklarer Vibeke Gjendem, der er frivillig på Horsens Krisecenter.
Kvinderne kommer fra alle sociale lag og er på krisecentret i nogle dage, uger eller op til et år – og det hjælper.
Der var plads til at jeg kunne sidde og græde, græde og græde i tre uger, fordi jeg ikke kunne forstå, at jeg var endt her.
- De fleste kvinder kommer ud i egen lejlighed – og kommer videre, fortæller Hanne Uldbjerg, der er pædagog på Horsens Krisecenter.
For Hanne har hjælpen og støtten været uundværlig.
- Jeg er på vej. Hvis krisecentret ikke havde været her, så var jeg her ikke i dag, slutter Hanne.
Krisecentret, der forærede sig selv en ny legeplads i fødselsdagsgave, vil gerne have flere frivillige. Det gælder både mænd og kvinder.
