Udenlandske kloge hoveder drukner i bureaukrati

Det er for svært at tiltrække veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Udlændingeregler stritter imod.

Store virksomheder som Lego klager over, at kloge udenlandske hoveder ikke kan komme til Danmark, fordi de drukner i bureaukrati.

- På trods af at regeringen siden 2011 som erklæret mål har ønsket at rekruttere flere globale talenter, sker der nærmest intet på området, siger direktør Tine Horwitz fra virksomhedernes paraplyorganisation Consortium for Global Talent til jyllands-posten.dk.

- Vi efterlyser noget konkret og langsigtet med globalt perspektiv fra politikerne. Men det ser vi intet af, siger Tine Horwitz.