Det er tre uger siden, at Rikke Thomsen lagde den første sang til det sønderjyske album "Omve'n Hjemve" på Facebook, og nerverne sad udenpå tøjet.
- Behovet for at skrive en sang på sønderjysk kom indefra, men det var også et meget stort spring fra tidligere, hvor jeg har hovedsageligt har skrevet popsange på engelsk, siger 28-årige Rikke Thomsen.
Springet har vist sig at være et spring ind i hjertet på lytterne. For nummeret ”Åltins koldt i København” har allerede fået omkring 76.000 visninger på Facebook, 600 reaktioner, 800 delinger og 300 kommentarer – mange af dem skrevet på sønderjysk.
- Reaktionerne har været så rørende. Folk, som jeg ikke kender, har skrevet, at de manglede noget som det her i deres liv, fortæller sangerinden på flydende sønderjysk.
Dialekt er blevet cool
Jeg tror, at københavnerne nogle gange kan være lidt misundelige over vores dialekt.
Mange reaktioner er kommet fra folk, der bor udenfor Sønderjylland. Faktisk er det i København, at sangen er blevet spillet mest gennem musiktjeneste Spotify.
- Jeg tror, at københavnerne nogle gange kan være lidt misundelige på vores dialekt. På hvad det vil sige at komme et sted fra, hvor vi er få, der deler noget sammen, og hvor vi er klare i vores identitet, siger Rikke Thomsen.
På trods af at hun har 23 flytninger i bagagen og flere adresser, end hun selv kan huske, så har hjemstavnsdialekten fulgt Rikke Thomsen. Hun taler flydende rigsdansk efter behov, men dialekten kommer frem, så snart muligheden byder sig.
- Før i tiden var dialekt og dét med at komme fra Udkantsdanmark ikke noget, man viftede med. Omvendt så tror jeg nu, at det giver mig en særegnethed, og at det er blevet lidt cool at komme et helt specifikt sted fra, at have en dialekt og være meget bevidst om, hvem man er i det, siger Rikke Thomsen.
Som at stå nøgen
Siden hun første gang hørte albummet ”Jøwt” med Allan Olsen, har hun tænkt over, hvordan det kan være, at dialekt får følelser frem i folk. Endda også når det ikke er deres egen egns tunge.
- Jeg tror, at dialekten bidrager med en helt ægte nærhed og noget mere sårbart, siger Rikke Thomsen.
Men dialekten kan også klæde den, der synger, af.
Det er som at være nøgen. Min dialekt er hele min identitet.
For når popsange med engelske gloser udskiftes til hjemstavnssange med ord, der er unikke for ens lille nære hjørne af landet, så leder det automatisk både tanker og følelser hjem – især for dén der sidder på scenen med guitaren i hånden.
- Det er som at være nøgen. Min dialekt er jo hele min identitet. Den er grunden til, at jeg ved, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, og hvor jeg skal hen, fortæller Rikke Thomsen, siddende på scenekanten i en gymnastiksal i hjembyen Blans.
For tro mod sine rødder, så holder hun release-koncert i den by, der hele livet har udgjort hendes anker.
