Udlejer chikanerer fortsat lejere

Chikanen mod en familie i Ny Sebberup ved Løsning fortsætter. For 14 dage siden godkendte forsikringsselskabet, at deres lejede hus er egnet til beboelse efter en længere renovering. Men udlejeren nægter fortsat at sætte komfur, emhætte og køleskab ind, selvom det står i lejekontrakten.

Huset i Ny Sebberup ved Løsning er sat i stand efter en omfattende vandskade, men hårdehvidevarerne mangler stadig, og så mangler der at blive repareret vinduer i hele huset

Thomas Jensen og Gitte Lindholm har ellers været tålmodige med deres udlejer.

Indtil for 14 dage siden boede familien i 10 måneder i den her skurvogn foran deres lejede hus, der var uboeligt efter en vandskade.

Udlejer krævede fortsat en husleje på 6750 for 15m2 men en afgørelse i huslejenævnet satte lejen ned til 1300 kroner.
Det blev udlejeren vred over og har siden forsøgt at få familien til at flytte.

Nu har Gitte Lindholm og Thoms Jensen sammen med deres advokat endnu en gang besluttet at gå til huslejenævnet
for at få udlejer til at lave de sidste reparationer.

I følge Lejernes Lo står den her sag ikke alene, Jo mere krisen har kradset, jo flere sager får de ind, hvor udlejer forsøger at vriste mest mulig husleje ud af lejerne.