TV der bevæger dig

Udlover dusør på 10.000 kr.

00:21

Kender du denne t-shirt? Politiet efterlyser tyv, der bar sådan en t-shirt på Fanø.

1 af 2

Super Spar på Fanø udlover en dusør på 10.000 kr. for oplysninger om den yngre mand, som for en uge siden stjal et større beløb i butikken.

Syd- og Sønderjyllands Politi har offenetliggjort en lille stump video, hvor gerningsmanden ses bag forretningen. Tyveriet skete torsdag den 9. juni kl. 17.45 fra butikken på Strandvejen 27 på Fanø.

Et godt spor i sagen er også den t-shirt, som gerningsmanden bar. Den var hvid med et karakteristisk tryk på brystet. Politiet har skaffet en lignende t-shirt og lavet et modelfoto, som også ses ved denne artikel.

Gerningsmanden beskrives som 18-25 år, han er ca. 180-190 cm høj, har kort hår og er almindelig af bygning. Han havde en cap/kasket på. Den hvide t-shirt havde ordene Hip Hop trykt på brystet sammen med sort-hvide fotos af kendte rappere. Øverst i venstre side af t-shirten står der "under arrest" med rød skrift. Tyven havde lyse cowboybukser og sorte Nike Shox sko på.

Politiet håber, at gerningsmanden ender som påskriften på t-shirten - altså "Under Arrest". Hvis nogen genkender t-shirten bedes man kontakte politiet på 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden