Udsatte børn hjælper syriske flygtningebørn i Libanon

Torsdag overrakte værestedet Gademix i Kolding 10.000 kroner til Dansk Flygtningehjælp. Pengene er indsamlet ved at sælge plakater med børnetegninger.

Selvom mange af børnene i Gademix selv har udfordringer nok i hverdagen, så har de alligevel fundet tid og overskud til at hjælpe syriske børn i flygtningelejre i Libanon.

Børnene, de såkaldte Farveladeakrobater, har lavet tegninger med temaet ”Håb for Syriens børn”. Det er blevet til en samling af postkort og en bog, der støtter Gademix. Derudover er det også blevet til to plakater, der støtter Syriens flygtningebørn.

quote

Det er godt, de får noget hjælp dernede, så de kan få det bedre.

Mia Hoe Olesen, 12-årig børnekunstner, Kolding

En af kunstnerne er Mia Hoe Olesen på 12 år. Hun har fået idéen til den ene plakat.

- Det forestiller nogle af Syriens børn, som har noget at lege med, forklarer Mia Hoe Olesen om tegningen, og fortsætter:

- Det er godt, de får noget hjælp dernede, så de kan få det bedre.

Plakaterne er fremstillet i samarbejde med Rolf Mogensen, der går under kunstnernavnet Mester88. Han har omdannet børnenes tegninger til flotte streetartmalerier.Han mener at børnene er en stor inspiration for ham som kunster.

quote

Det har vi al mulig grund til at være stolte af. Det er mange penge – det er flot.

Hanna Andresen, leder, Gademix

- Det børnene kan, som jeg ikke ville kunne, er at komme med alle de idéer, der kommer ud af en børnehjerne. Det er jeg blevet for gammel til, griner Mester88.

Han faldt for Mias to tegninger, der blev omdannet til én samlet plakat.

- De er utroligt livsbekræftende med pistolen med blomsterne og børn der leger. I stedet for at det hele bare er skræk og ulykke. 

Plakaten Blomsterkanon er lavet af kunstneren Mester88 og 12-årige Mia Hoe Olesen.
Plakaten Blomsterkanon er lavet af kunstneren Mester88 og 12-årige Mia Hoe Olesen.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Leder af Gademix, Hanna Andresen, glæder sig over den flotte donation, som de udsatte børn

- Det har vi al mulig grund til at være stolte af. Det er mange penge – det er flot.

De 10.000 kroner for de solgte plakater blev torsdag overrakt til de glade modtagere fra Dansk Flygtningehjælp.

Hvis du er interesseret i en plakat, så kan du finde kontaktoplysninger og læse mere om Gademix på det sociale væresteds hjemmeside.