Udsigt til flere millioner til haller

Da planerne om en multiarena i Esbjerg forliste for halvandet år siden, blev der behov for kostbare ombygninger af Stadionhallen og Ribe Fritidscenter. Og mandag fik hallerne stillet 10 mio. kr. ekstra i udsigt.

 Esbjergs Kultur og Fritidsudvalg har tirsdag  indstillet til byrådet , at budgettet for totalrenoveringen af Stadionhallen forhøjes. Der er afsat 40 mio. kr. til arbejdet, men der er brug for næsten 49 mio.

Fra ESEnet-pulje

Pengene kommer fra den såkaldte ESEnet-pulje - indtægten fra salget af Esbjergs tv-net.

Den moderniserede storhal skal kunne rumme større sportskampe og samtidg rundt koncerter og konferencer. Både borgmester Johnny Søtrup (V) og kultur- og fritidsudvalgets formand, Knud Jager Andersen regner med, at ekstra-bevillingen går gennem økonomiudvalg og byråd.

Skal gøres rigtigt

- Når vi skal bruge mange penge på et projekt som det her, så skal vi også gøre det rigtigt. Derfor virker det for mig som en god beslutning at afsætte et ekstra beløb, der kan sikre, at Esbjerg nye stadionhal bliver, som den skal være, siger Knud Jager Andersen (SF) ? Selv i disse sparetider er der steder, man ikke skal spare.

Ribe Fritidscenter er stillet knap 2 mio. kr. i udsigt på tirsdagens udvalgsmøde.