TV der bevæger dig

Udskældt afgift fylder 1 år

02:06

Bente Skødt forklarer de to Venstre-politikere om fedt- og sukkerafgifternes konsekvens.

1 af 2

Fedt- og sukkerafgiften fylder et år i dag. I den anledning besøgte to Venstre-politikere en lokal købmand i Kruså at høre om afgiften, som VK-regeringen fik indført.

I dag, hvor de er i opposition, foreslår Venstre, at fedtafgiften skal væk - og at sukkerafgifterne skal sænkes.

Bente Skødt fra Superbest i Kruså, og hun har i den grad mærket fedt- og sukkerafgifterne.

- Vi kan jo se det på noget som svinekamme. De ryger ikke ligeså let over køddisken mere, forklarer købmanden.

Siden 1. januar er omsætningen på kød faldet 15 %, og generelt er omsætningen af dagligvarer 20% lavere end normalt.

Danskerne ikke sundere

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, og vækstordfører Mads Rørvig foreslår nu at afsætte 500 mio. til at sænke de værste sukkerafgifter og 1,3 mia. til at afskaffe fedtafgiften ved næste finanslov.

Også selvom det var Venstre selv, der i den tidligere regering, forslog fedtafgifter på forbrugernes varer.

- Nu har den holdt 1-års fødselsdag og den har haft nogle rigtig negative konsekvenser, siger Ellen Trane Nørby til TV SYD. Og i stedet for, at man lukker øjnene for det, så er det politisk mest ansvarligt, at man tager den op til revision og siger, det her har ikke virket. Det har ikke gjort danskerne sundere. Så i stedet for at fortsætte, skal den afskaffes.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden