TV der bevæger dig

Udskældt læge har sat sin praksis til salg

Jens Enevoldsens praksis - nu sat til salg Foto: Hans Lausten, TV SYD

Den praktiserende læge i Esbjerg, som har haft en disciplinær-sag hængende over hovedet, har sat sin praksis til salg.

Lægen, Jens Enevoldsen, lukkede i februar sin klinik. Efter regionens opfattelse overtrådte han dermed overenskomsten, fordi han ikke sørgede for at sikre sine 2100 patienter mulighed for at komme til en anden læge. Jens Enevoldsen har benægtet, at han gjorde noget forkert.

Klinikken genåbnede efter Påske. Nu har Jens Enevoldsen sat sin praksis til salg.

- Vi regner med, at han vil passe sin praksis, indtil et salg er gennemført, siger afdelingschef Frank Ingemann Jensen, Region Syddanmark, til TV SYD.

Han ønsker ikke at sige yderligere, da det er en person-sag.

Jens Enevoldsen sygemeldte sig med stress i slutningen af februar. Han siger selv, at han havde sørget for lægelig backup, men i dagene efter sygemeldte hele personalet i klinikken sig. Dermed opstod en force-majeure-situation, har han tidligere udtalt til TV SYD.-

- Regionen er den direkte årsag til, at vi måtte lukke. De pressede os så meget, at mit personale også måtte sygemelde sig, sagde han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden