TV der bevæger dig

Udskældt muslingefiskeri skal tilbage

Natur- og miljøudvalget i Vejle: Vi skal igen have muslingefiskeri i fjorden. Det skriver Lokalavisen.

Det skal igen være tilladt at fiske muslinger i Vejle Fjord. Men kun bestemte steder. Det mener politikerne i byrådets Natur- & Miljøudvalg.

I dag er det kun tilladt at skrabe muslinger i forbindelse med prøver. For nogle år siden var fiskeri nemlig tæt ved at ødelægge bundforholdene og dermed levevilkårene for muslinger, andre dyr og planter.

Muslinger kan dyrkes på geografisk begrænsede banker, og omfanget kan indrettes efter landmændenes kvælstofudledning til vandet, mener politikerne i udvalget.

- Muslingerne er nemlig med til at rense vandet. Så muslingerne er en vigtig spiller, når det drejer sig om at forbedre vandkvalitet, siger den socialdemokratiske udvalgsformand Søren Peschardt til Lokalavisen Vejle.

Udvalget lægger op til, at muslinge-dyrkning og -fiskeri tillades i bestemte områder i yderfjorden, hvor vandmiljøet vurderes at kunne tåle det bedre end inderfjorden.

Udvalget har nu sendt sin anbefaling til NaturErhvervsstyrelsen.

Læs hele artiklen her:

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden