Udstilling af enestående guldskat slår alle rekorder

Normalt kommer der cirka 1200 gæster i juli måned. Men 2016 slår alle rekorder. På to en halv uge har 9000 gæster besøgt Museet på Sønderskov.

Årsagen til at gæsterne er strømmet til museet er, at vikingeskatten med seks armringe af massivt guld og en af sølv, - ialt næsten 1 kilo rent metal, som for kort tid siden blev fundet på en mark i Vejen Kommune helt ekstraordinært har været udstillet på slottet.

Juli måned er normalt museets lavsæson med cirka 1200 besøgende, så 9000 gæster på to og en halv uge er fuldstændig overvældende, fortæller museumsdirektør Bo Ejstrud til TV SYD.

-Normalt har museet mellem 12.000 - 15.000 besøgende på et år, så det her er i en liga for sig, siger en glad museumsdirektør.

 Fra 1. august er vikingeskatten flyttet til Nationalmuseet, hvor danefæ altid opbevares.