Udviklingshæmmede festede igennem

Der var liv og glade dage i Vejle, da udviklingshæmmede var til forårsfestival.

Omkring 400 udviklingshæmmede var torsdag inviteret til forårsfestival i Vejle.

Lærerne havde sagt, at det ikke ville gå. I må droppe det. Så vi blev lidt stædige og prøvede. Så må det gå galt eller rigtig godt… og det er gået rigtig godt i dag.

Det er Center for Specialundervisning for Unge og Voksne i Vejle, der arrangerer festivalen, der blev et brag af en fest for de udviklingshæmmede.

Formålet er at give mennesker med psykiske og fysiske handicaps mulighed for at mødes, være rockstjerne for en dag, holde fest, mærke festivalstemningen og måske skabe nye venskaber i et trygt og beskyttet miljø.

Det er de unge selv der skal stå for musikken og i det hele taget er festivalen i høj grad med til at udfordre de unge.

- Vi er to kammerater, der har valgt at lave en tombola. Lærerne havde sagt, at det ikke ville gå. I må droppe det. Så vi blev lidt stædige og prøvede. Så må det gå galt eller rigtig godt… og det er gået rigtig godt i dag, fortæller deltager Patrick Højer fra Jerlev til TV SYD.

Festivalen er blevet til i et samarbejde mellem musiklærerne på CSV Vejle og deres samarbejdsinstitutioner i Vejle, Horsens, Kolding, Fredericia og Hedensted Kommuner. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.