Socialpædagogernes Landsforbund har foretaget en opgørelse for TV SYD.
Den viser, at 32 procent af de udviklingshæmmede i Syd- og Sønderjylland bor i værelser på under 20 kvadratmeter. Undersøgelsen viser også, at 23 procent ikke har eget bad, og at 44 procent ikke har eget køkken.
En af dem er Annette Lorenzen fra bostedet Ribelund i Ribe, der er et af landets største bosteder med 140 botilbud.
Hun bor på 12 kvadratmeter uden hverken bad, toilet eller køkken. Hun må dele med de andre beboere.
- Vi har også krav på at få et ordentligt sted at bo og have det godt i stedet for at blive lukket inde som høns, siger hun.
Bor på syv kvadratmeter
Annette Lorenzens nabo bor på syv kvadratmeter. Hun må flytte sine møbler ud på fællesgangen, når hendes kæreste skal overnatte.
De små væresler er uværdige, siger Foreningen af pårørende på Ribelund.
- Det er uanstændigt, og det er ikke forhold, vi selv ville bo under ? et helt liv vel at mærke. Det siger mig, at hvis man ikke er i stand til selv at gøre opmærksom på sine krav, så står man dårligt i det danske samfund, siger formand Inge Bork Hansen.
Udviklingshæmmede har ellers ret til en tidssvarende bolig. I 1998 afskaffede Folketinget instiutionerne med de små værelser.
De skulle skiftes ud med rigtige lejligheder. På Ribelund mangler halvdelen af de 140 boliger stadigvæk at blive bygget om.
Problemet er landsdækkende, men socialminister Benedikte Kiær (K) skyder skylden på kommunerne.
- Det er en kommunal opgave at sørge for, at der er de nødvendige botilbud til målgruppen, og at de er egnede efter deres formål, udtaler hun til TV SYD.
Kommunen holder igen
Esbjerg Kommune, der har ansvaret for Ribelund, har for kort tid siden besøgt bostedet. Alligevel er der ingen konkrete planer om at udbygge resten af boligerne.
- De ser ikke for godt ud, og vi er lige nu i gang med afdække behovet for lejligheder til udviklingshæmmede. Vi skal finde ud af, hvor de skal ligge, og hvad fremtidens behov er, forklarer Henrik Vallø (K), formand for kommunens socialudvalg.
I mellemtiden venter Annette Lorenzen og mange andre udviklingshæmmede stadig på en tidssvarende bolig.
- Det er det største ønske, jeg har, fortæller Annette Lorenzen.
