Hvor går din seksuelle grænse?

Denne uge står i sexens tegn. En landsdækkende kampagne Uge Sex skal hjælpe de unge til at blive klogere på egne grænser.

- Billeder, hvor man ikke har særligt meget tøj på – det er i hvert fald ikke en grænse, jeg har brug for at overskride.

quote

Billeder, hvor man ikke har særligt meget tøj på – det er i hvert fald ikke en grænse, jeg har brug for at overskride.

Anna Vad, Gymnasieelev, Esbjerg

Sådan siger Anna Vad, Gymnasieelev, Esbjerg.

En landsdækkende kampagne Uge Sex har i denne uge også ramt Esbjerg Gymnasium. Gennem undervisning og spil skal de unge lære at sætte egne grænser for, hvordan de vil se ud på internettet. 

Anna vad sætter en sort Hummel-top på en mannequin til lidt op over maven.

- Jeg ville gerne se sådan ud, men så tror jeg også, at det er det for mig, siger hun.

På Esbjerg Gymnasium står der to mannequiner i fællesarealet, og dem, skal eleverne klæde af, til de når deres egne grænser for, hvordan de vil gå klædt, og hvad der må komme ud på de sociale medier.

Undervisning er nødvendigt
Uge Sex er arrangeret af Sex og Samfund, og rundt om i hele landet har de i denne uge frivillige, der skal hjælpe gymnasieleverne til at blive klogere på sig selv. Spørger man dem, er det væsentligt for de unge at blive undervist i at finde egne grænser.

quote

Det er vigtigt, at vi får snakket om grænser, fordi deling af billeder er noget, der sker for rigtig mange.

Line Siig, frivillig Sex & Samfund-Ung, Esbjerg Gymnasium

- Det er vigtigt, at vi får snakket om grænser, fordi deling af billeder er noget, der sker for rigtig mange. Især piger. Mange af mine veninder har oplevet at få delt billeder, de ikke ønskede, fortæller Line Siig frivillig Sex & Samfund-Ung, Esbjerg Gymnasium.

Line Siig er frivillig på Esbjerg Gymnasium, og sammen med 11 andre frivillige spreder hun Uge Sexs budskab ved blandt andet at diskutere emnet med eleverne.

Dukkerne lader sig afklæde – og for hvert et stykke tøj der bliver smidt, bliver eleverne mere og mere bevidste om, hvordan de vil se ud på de sociale medier. 

Over en halv million børn og unge deltager i år i Uge Sex, og det er rekordmange. I Region Syddanmark deltager 94513 elever.