Ugens sommerret: Jordbærtærte og vafler

I ugens sommeret er vi røget over i det søde hjørne. Hattesgaard på Rømø serverer hjemmelavet jordbærtærte og vafler med fyld.

Så er det weekend, og denne uges sommerret er måske mere dessert end en ret.

Tilgengæld er der to opskrifter, du kan give dig i kast med i weekenden. En Jordbærtærte og vafler.

I denne uge kommer opskrifterne fra Hattesgaard på Rømø.

Den gamle gård, der tidligere husede søens folk, er i dag omdannet til en café og antikbutik og har fundet to opskrifter frem fra deres udvalg i kagedisken.

Rosas Vafler

Du skal bruge:

Dej til ti vafler:
  •          200 gram hvedemel
  •          100 gram smør
  •          50 gram flormelis
  •          50 gram perlesukker
  •          Lidt kartoffelmel
 Fyld:
  •          150 gram flormelis
  •          200 gram smør
  •          Revet skal af en økologisk appelsin
  •          En tsk. vanilje

Hak smørret ud i melet sammen med flormelis.
Rul dejen ud på et bord drysset med kartoffelmel, og stik cirkler ud på cirka seks cm i diameter – eller lav ovaler med et jern til franske vafler.

Rul cirklerne ovale i perlesukker, så det sætter sig fast i dejen.
Pensl med æg, og bag dem ved 220 grader i cirka 10 -15 minutter.
Herefter skal de køle af.

Til fyldet røres smørret blødt med flormelis og appelsinskal.
Smør fyldet på en vaffel, og læg en anden på toppen.

Anretning:
De nu færdige Rosas Vafler serveres herefter med masser af friske jordbær.

Jordbærtærte med hjemmelavet vaniljecreme

Dej:
  •          175 gram smør
  •          175 gram sukker
  •          200 gram mel
  •          ½ tsk. Bagepulver
  •          ½ tsk. Vanilje
  •          1 æg
Vaniljecreme:
  •          60 gram æggeblommer
  •          25 gram majsstivelse
  •          45 gram sukker
  •          1 tsk. vaniljesukker
  •          250 gram sødmælk
  •          25 gram smør


 Ælt alle ingredienser til dejen sammen. Rul ud, og læg i en metaltærteform. Bag i 20 minutter ved 180 grader.

Pisk alle ingredienser til vaniljecremen sammen undtagen sødmælk og smør, indtil der ikke er klumper.
Tilsæt derefter 50 gram sødmælk.
200 gram mælk koges op.
Æggesnapsen hældes i mælken, og massen koges op til den tykner og ”slår” et par bobler.
Tages herefter af varmen. 25 gram smør tilsættes, og røres ud i.

Cremen filmes og sættes på køl til dagen efter, hvor den piske op og smages til med pisket fløde.
Bland derefter flødeskum med kagecreme, cirka halv af hver, og pynt kagen med cremen og masser af jordbær.

Kagecremen kan købes færdig, men en hjemmelavet vaniljecreme, som lavet på Hattesgaard, giver kagen det sidste pift.